KONTAKT: 91 56 38 88 | hejpote@gmail.com


Adfærdsbehandling
Er du og din hund landet i en umiddelbar krise? Problemadfærd påvirker selvfølgelig glæden ved at have hund, og det vil jeg gerne hjælpe dig med at lave om på.
Jeg har arbejdet professionelt med hunde siden 2015, og har stor erfaring i arbejdet med problemadfærd. Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dig og din hund.
Har du brug for rådgivning?
Har din hund en udfrodring, som du har brug for hjælp til? Her er eksempler på adfærdsproblemer jeg kan hjælpe med:
- Alene hjemme problemer
- Lydangst
- Aggressiv adfærd
- Hyperaktivitet
- Generel angst
- Håndteringsproblemer
- Ressourceforsvar
- Udadreagerende adfærd
- Overdreven gøen
- Opmærksomhedskrævende adfærd


Hvordan foregår adfærdsbehandling?
Du får tilsendt et spørgeskema, medmindre andet er aftalt. Det giver mig muligheden for at kunne sætte mig godt ind i sagen, allerede inden vi mødes.
Ved første konsultation, mødes vi hjemme hos dig, medmindre andet er aftalt. Vi taler om problemet, din hunds historik, daglige rutiner og prøver at finde den underliggende årsag til problemet. Hvis det er relevant, kan jeg udføre en simpel klinisk undersøgelse. Ind i mellem kan adfærdsproblemer skyldes fysiske tilstande, hvor din dyrlæge skal ind over. Hvis der er tid, og det giver mening, kan du blive sat igang med nogle træningsteknikker og tiltag allerede ved første besøg.
Herefter modtager du en skriftlig træningsplan, særligt skræddersyet til netop din hund, og jeres situation. Her er konkrete værktøjer og øvelser, som du selv skal arbejde videre med over uger eller måneder.
Vi aftaler sammen dato for opfølgning, og hvordan du ønsker det videre forløb.
Hvad koster adfærdsbehandling?
Indholdet i adfærdsbehandling varierer alt efter, hvad du har behov for. Jeg tror ikke på quick-fixes, men tager konkret afsæt i videnskabelig læringsteori, og mange års praktiske erfaring i arbejdet med hunde. Hos mig findes ingen tomme løfter, og vi arbejder på hundens præmisser. Med min baggrund i den veterinære verden, har jeg samtidig viden omkring hundens anatomi, fysiologi og eventuelt behandling ved hjælp af kosttilsskud og angstdæmpende medicin (dog kræver recepter kontakt til egen dyrlæge). Jeg udleverer gerne epikrise til din dyrlæge, eller forsikringsselskab.
Første konsultation (1-2 timer)
2995,- (indeholder individuel skriftlig behandlingsplan og et opfølgende møde á en times varighed)
Efterfølgende konsultationer
795,- (á 1 times varighed)
+ kørsel 4 kr. pr. påbegyndt kilometer. (Dog undtaget de første 10 km. fra postnummer 4040)

Relevant uddannelse
Hvad angår hunde, er der altid mere at lære. Jeg prioriterer at holde mig up-to-date med ny viden, og deltager naturligvis i efteruddannelse, kurser og læser fagbøger så ofte jeg kan.

Aggression in Dogs
Mastercourse
2026
Specialiseret efteruddannelse inden for aggression og adfærdsproblematikker hos hunde.
DKK opdrætter
2026
Opdrætteruddannelse v. Dansk Kennel Klub. Uddannelsen gennemgår emner såsom jura, etik, reproduktion, genetik og adfærd.
Adfærdsbehandler
2023-2025
Eksamineret adfærdsbehandler ved Hund & Træning. Uddannelsen varer to år, og indeholder både teoretiske og praktiske opgaver samt cases.
Certificeret Fear-Free Professional
2023
En uddannelse, der lærer fagpersoner at mindske stress, frygt og angst hos dyr gennem mere skånsomme og tryghedsskabende metoder.
Autoriseret Veterinærsygeplejerske
2020-2023
I 2023 fik jeg min autorisation som veterinærsygeplejerske. Her har anæstesi, ernæring og problemadfærd i klinisk sammenhæng min største interesse.
Hundeinstruktør
2018-2019
Fuldtidsansat på Frihedens Dyreklinik, og tager samtidig første del af uddannelsen som hundetræner. Muligheden for at uddanne mig som veterinærsygeplejerske opstår.
Dyrepasser
2012-2015
Uddannelse i husdyrs fysiologi, fodring, mental stimulering og etik.
Poteguiden
Mit navn er Anne Dyre-Ousted, jeg er uddannet og autoriseret veterinærsygeplejerske, hundetræner, fear-free certificeret og adfærdsbehandler.
Det bedste jeg ved, er at hjælpe hunde og deres ejere. Mine kompetencer giver mig mulighed for at vurdere hundens samlede billede, og min baggrund i den veterinære verden giver samtidig et ekstra element af faglighed. En stor viden om fysiologi, ernæring, etologi bevægeapperat og muligheder for medicinsk behandling.
Jeg tager udgangspunkt i positive og evidensbaserede metoder, og går altid ind til en opgave med fokus på at det skal fungere for både hund og ejer. Sammen kan vi skabe rammerne, for den træning der skal få jer i mål.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, for en uforpligtende snak om din hund - og høre hvordan jeg kan hjælpe dig.

